Nyt fra Cereda

To nye certificerede konsulenter

Et kæmpe stort tillykke til Dorthe Helenius Sørensen fra ReviNordic og Christel Vullum fra CV-Bogføring, der er de næste til at kunne kalde sig ”Certificeret Regnskabskonsulent”.

Med certificeringen kan Dorthe og Christel dokumentere deres stærke kompetencer og høje faglighed. De er begge glade for det kvalitetsstempel, certificeringen giver – og at der sættes fokus på kvaliteten i regnskabsbranchen.

“Jeg har taget certificeringen, da den skaber en stærkere branche, hvor kunder kan føle sig trygge ved at vælge en rådgiver med de rette kompetencer. Mange tilbyder nemlig ydelser uden at have en uddannelse. Med certificeringen ønsker jeg at øge anerkendelsen og respekten for vores arbejde – ikke kun hos kunder, men også i erhvervslivet.

Vores faglighed har stor værdi, og den skal afspejles i den tillid og pris, vi får for vores ydelser. For mig handler det om at sikre høj kvalitet og professionalisme”, udtaler Dorthe.

Og Christel fortæller: “Branchestandarden REKA har givet mig bedre styr på kunderelaterede dokumenter såsom samarbejdsaftaler. Implementeringen krævede tid, men har resulteret i klarere processer og strukturer – og jeg kan nu onboarde nye kunder hurtigere og mere effektivt til gavn for alle.

Jeg sætter en ære i at arbejde seriøst, og certificeringen har givet mig både inspiration og gode værktøjer til at højne kvaliteten. Jeg er begejstret på branchens vegne.”

Lær mere om certifceringen

Del nyhed:

Flere nyheder

Stiftselskab.nu er ny partner

Selskabsstiftelse behøver ikke være en tidskrævende proces. Derfor er vi glade for at kunne præsentere Stiftselskab.nu som ny partner i Cereda. Stiftselskab.nu har udviklet en

Read More

Partneraftale indgået med exeQute

Cereda har indgået en partneraftale med exeQute, som udvikler workflow-værktøjer til revisorer og bogholdere. exeQute hjælper med at skabe struktur i komplekst regnskabsarbejde gennem standardisering

Read More