Søg
Close this search box.

Nyt fra Cereda

Samarbejdsaftale med SmartBudget

Cereda har indgået et samarbejde med SmartBudget, der leverer en komplet løsning til budgettering og opfølgende rapportering.

”For Cereda er det vigtigt at have gode samarbejdspartnere, der kan tilbyde relevante og effektive løsninger og produkter til vores medlemmer. Det synes jeg, at vi har fået i aftalen med SmartBudget. Løsningen er nem og hurtig at komme i gang med – og vores medlemmer kan både bruge den i deres egne virksomheder og til deres kunder”, siger Jesper Nørly fra Ceredas udvalg for aftaler og medlemsgoder.

SmartBudget optimerer budgetteringen og frigør tid

SmartBudget består af et erfarent team, der har udviklet og implementeret ERP-software i over 10 år. I de seneste år har virksomheden arbejdet indgående med rapportering til SMV’er og hvordan de kan effektivisere deres budgettering og opfølgende rapportering.

”I starten havde vi mest fokus på rapportering, men undervejs i processen fandt vi ud af, at virksomheder oplever udfordringer med budgettet – og at det kan tage en del tid for rådgivere at udarbejde dem. I takt med, at vi kom tættere på regnskabsbranchen, erfarede vi samtidig, hvor fortravlet alle er.

Vi besluttede derfor at udvikle en løsning til at optimere budgetteringen for at spare ressourcer og frigøre tid til andre opgaver – eller give mere tid til privatlivet”, siger Kenneth Weesgaard. Han er grundlægger af SmartBudget og direktør i virksomheden.  

SmartBudget deltog på RegnskabsEvent 2023, hvor medlemmer kunne høre mere om løsningen og de fordele, samarbejdet giver dem.

Du kan se alle Ceredas samarbejdspartnere her, men kun medlemmer har adgang til selve aftalerne.

På billedet ses Thomas Bolvig Amorøe, produktchef hos SmartBudget, Jesper Nørly fra Cereda og Kenneth Weesgaard, direktør hos SmartBudget.

Del nyhed:

Flere nyheder