Søg
Close this search box.
Primær Cereda-logo

Samlet likviditetsvirkning

Som bogholder er det essentielt at have et solidt greb om virksomhedens
finansielle situation. Et nøglebegreb i denne sammenhæng er samlet
likviditetsvirkning, der giver et overblik over virksomhedens
likviditetsmæssige sundhed. Ved at forstå og anvende dette værktøj kan
bogholdere træffe informerede beslutninger og bidrage til effektiv finansiel
styring.
 
Samlet likviditetsvirkning er et centralt element i pengestrømsopgørelsen
og spiller en vigtig rolle i virksomhedsøkonomi. Det giver indblik i, hvordan
virksomhedens likvide midler har udviklet sig over en given periode, og
hvilke faktorer der har påvirket denne udvikling. Gennem analyse af den
samlede likviditetsvirkning kan bogholdere identificere potentielle
udfordringer og muligheder for optimering.
 
I denne artikel vil vi dykke dybere ned i begrebet likviditetsvirkning og
undersøge, hvordan det kan anvendes i praksis. Vi vil se nærmere på de
forskellige komponenter, der indgår i beregningen, samt hvordan man
fortolker og anvender resultaterne. Målet er at styrke bogholderens
kompetencer inden for likviditetsstyring og bidrage til en mere proaktiv
tilgang til finansiel styring.
 

Hvad er samlet likviditetsvirkning?

Samlet likviditetsvirkning er et centralt begreb inden for
virksomhedsøkonomi og bogholderi, der giver et overblik over ændringen i
virksomhedens likvide midler over en bestemt periode. Dette nøgletal er
afgørende for at forstå virksomhedens evne til at generere og styre sin
likviditet, hvilket har stor betydning for den finansielle sundhed og stabilitet.
 

Definition af samlet likviditetsvirkning

Samlet likviditetsvirkning defineres som den samlede ændring i
virksomhedens likvide midler i løbet af en given regnskabsperiode, typisk et
regnskabsår. Likvide midler omfatter kontanter, bankindeståender og andre
højlikvide aktiver, som virksomheden har til rådighed for at imødekomme
sine kortfristede forpligtelser og opretholde den daglige drift.
 
Beregningen af samlet likviditetsvirkning tager udgangspunkt i
pengestrømsopgørelsen, som viser ind- og udbetalinger fra virksomhedens
driftsaktiviteter, investeringsaktiviteter og finansieringsaktiviteter. Ved at analysere pengestrømmene kan bogholdere og virksomhedsledere få
indblik i, hvordan virksomheden genererer og anvender sin likviditet.


Betydningen af likviditet for virksomheder

Likviditet er en afgørende faktor for enhver virksomheds overlevelse og
vækst. En sund likviditet sikrer, at virksomheden har tilstrækkelige likvide
midler til at betale sine regninger, lønninger og andre kortfristede
forpligtelser til tiden. Manglende betalingsevne kan føre til forsinkede
betalinger, øgede renteomkostninger og i værste fald konkurs.

Udover at opretholde den daglige drift spiller likviditet også en vigtig rolle i
virksomhedens evne til at investere i vækst og udnytte nye muligheder. En
stærk likviditetsposition giver virksomheden fleksibilitet til at foretage
strategiske investeringer, ekspandere til nye markeder eller udvikle nye
produkter og services.

Derfor er det vigtigt for bogholdere og virksomhedsledere løbende at
overvåge og styre virksomhedens cash flow og likviditet. Ved at analysere
den samlede likviditetsvirkning kan de identificere potentielle udfordringer
og muligheder samt træffe informerede beslutninger om virksomhedens
finansielle strategi.

Komponenter i samlet likviditetsvirkning

Den samlede likviditetsvirkning består af tre hovedkomponenter, der
tilsammen giver et overblik over virksomhedens pengestrømme. Disse
komponenter er driftsaktiviteter, investeringsaktiviteter og
finansieringsaktiviteter. Ved at analysere ind- og udbetalinger inden for
hver kategori kan bogholdere danne sig et klart billede af virksomhedens
likviditetsmæssige sundhed.

Driftsaktiviteter

Driftsaktiviteter omfatter alle de transaktioner, der er direkte relateret til
virksomhedens kerneforretning. Indbetalinger fra driftsaktiviteter kan
omfatte salg af varer eller tjenesteydelser, mens udbetalinger kan være
relateret til købsomkostninger, lønninger, huslejeudgifter og andre driftsomkostninger. Pengestrømmene fra driftsaktiviteter giver et indblik i virksomhedens evne til at generere et positivt driftsresultat.

Investeringsaktiviteter

Investeringsaktiviteter dækker over virksomhedens køb og salg af langfristede aktiver såsom ejendomme, produktionsanlæg og udstyr. Udbetalinger i denne kategori kan omfatte investeringer i nye aktiver eller opgraderinger af eksisterende faciliteter, mens indbetalinger kan stamme fra salg af overskydende eller forældede aktiver. Pengestrømmene fra investeringsaktiviteter giver et billede af virksomhedens langsigtede strategiske beslutninger.

Finansieringsaktiviteter

Finansieringsaktiviteter vedrører transaktioner, der ændrer virksomhedens
kapitalstruktur, herunder lån, afdrag på gæld og udstedelse af aktier.
Indbetalinger kan komme fra optagelse af nye lån eller kapitalindskud fra
investorer, mens udbetalinger kan være relateret til afdrag på eksisterende
gæld eller udbetaling af udbytte til aktionærer. Pengestrømmene fra
finansieringsaktiviteter afspejler virksomhedens evne til at skaffe ekstern
finansiering og håndtere sin gældsforpligtelser.
 

Komponent

Eksempler på indbetalinger

Eksempler på udbetalinger

Driftsaktiviteter

Salg af varer eller tjenesteydelser, modtagne kundebetalinger

Købsomkostninger, lønninger, driftsomkostninger

Investeringsaktiviteter

Salg af langfristede aktiver, modtagne renter og udbytter

Køb af ejendomme, produktionsanlæg og udstyr

Finansieringsaktiviteter

Optagelse af lån, kapitalindskud fra investorer

Afdrag på gæld, udbetaling af udbytte


Ved at analysere ind- og udbetalinger inden for hver af disse tre kategorier
kan bogholdere identificere områder med likviditetsmæssige udfordringer
og muligheder for optimering. Denne indsigt er afgørende for at træffe
informerede beslutninger om virksomhedens finansielle styring og sikre en
sund likviditet på både kort og lang sigt.


Beregning af samlet likviditetsvirkning

Når du som bogholder skal beregne den samlede likviditetsvirkning for en
given regnskabsperiode, tager du udgangspunkt i virksomhedens
pengestrømsopgørelse. Denne opgørelse giver et detaljeret overblik over
ind- og udbetalinger i perioden, herunder likvider primo og likvider ultimo.
For at beregne den samlede likviditetsvirkning skal du først identificere
posterne likvider primo og likvider ultimo i pengestrømsopgørelsen. Likvider
primo er de likvide midler, virksomheden havde ved regnskabsperiodens
start, mens likvider ultimo er de likvide midler ved periodens afslutning.

Beregningen af den samlede likviditetsvirkning foretages ved at tage
forskellen mellem likvider ultimo og likvider primo:
Samlet likviditetsvirkning = Likvider ultimo – Likvider primo
Lad os se på et simpelt eksempel baseret på en pengestrømsopgørelse for
en fiktiv virksomhed:

Poster

Beløb (DKK)

Likvider primo

250.000

Pengestrømme fra driftsaktivitet

500.000

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

-150.000

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

-200.000

Likvider ultimo

400.000


I dette eksempel kan vi beregne den samlede likviditetsvirkning således:
Likvider primo: 250.000 kr.
Likvider ultimo: 400.000 kr.
Samlet likviditetsvirkning = 400.000 kr. – 250.000 kr. = 150.000 kr.

Den samlede likviditetsvirkning for regnskabsperioden er altså en stigning
på 150.000 kr. i virksomhedens likvide midler. Dette tal giver et hurtigt
overblik over, hvordan virksomhedens likviditet har udviklet sig i løbet af
perioden, og kan danne grundlag for yderligere analyse og
beslutningstagning.


Fortolkning af samlet likviditetsvirkning

Når man analyserer en virksomheds finansielle sundhed, er det vigtigt at
forstå, hvad ændringer i den samlede likviditetsvirkning indikerer. En
likviditetsanalyse kan give værdifulde indsigter i virksomhedens evne til at
generere og styre likvide midler over tid. Ved at sammenligne den samlede
likviditetsvirkning med tidligere perioder kan man identificere trends og  sæsonudsving, der kan have indflydelse på virksomhedens betalingsevne
og overordnede finansielle performance.


Positive og negative likviditetsændringer

En positiv ændring i den samlede likviditetsvirkning indikerer, at
virksomheden har genereret flere likvide midler end den har brugt i løbet af
perioden. Dette kan skyldes en kombination af faktorer, såsom øget
indtjening fra driften, salg af aktiver eller optagelse af lån. En positiv
likviditetsændring er generelt et sundt tegn, da det giver virksomheden en
større finansiel fleksibilitet og modstandsdygtighed over for uventede
udfordringer.
 
På den anden side kan en negativ ændring i den samlede likviditetsvirkning
være et faresignal. Det indikerer, at virksomheden har forbrugt flere likvide
midler end den har genereret, hvilket kan skyldes faktorer som faldende
salg, øgede omkostninger eller store investeringer. En vedvarende negativ
trend i likviditetsændringer kan sætte virksomhedens betalingsevne under
pres og kræve handling fra ledelsens side.


Sammenligning med tidligere perioder

For at få et retvisende billede af virksomhedens finansielle sundhed er det
afgørende at sammenligne den samlede likviditetsvirkning med tidligere
perioder. Ved at foretage benchmarking kan man identificere trends og
sæsonudsving, der kan have indflydelse på virksomhedens likviditet. For
eksempel kan visse brancher opleve betydelige udsving i omsætningen
henover året, hvilket kan påvirke likviditeten i bestemte perioder.
En effektiv likviditetsanalyse bør tage højde for disse sæsonudsving og
justere forventningerne til likviditetsændringer i overensstemmelse hermed.
Ved at sammenligne den samlede likviditetsvirkning med samme periode i
tidligere år kan man få et mere nøjagtigt billede af virksomhedens
finansielle performance og identificere eventuelle afvigelser, der kræver
opmærksomhed.

Periode

Samlet likviditetsvirkning (DKK)

Ændring i forhold til tidligere år

1. kvartal 2023

1.500.000

+10%

1. kvartal 2022

1.350.000

-5%

1. kvartal 2021

1.425.000

+15%


Ved at overvåge og analysere den samlede likviditetsvirkning over tid kan
bogholdere og finansielle ledere træffe informerede beslutninger, der
understøtter virksomhedens langsigtede finansielle sundhed og
vækstmuligheder. En proaktiv tilgang til likviditetsstyring baseret på solid
likviditetsanalyse og benchmarking kan bidrage til at sikre virksomhedens
succes i en stadig mere konkurrencepræget og foranderlig
forretningsverden.


Samlet likviditetsvirkning i årsrapporter

Når man udarbejder et årsregnskab, er det vigtigt at præsentere den
samlede likviditetsvirkning på en overskuelig og informativ måde. Dette
gøres primært i pengestrømsopgørelsen, som giver regnskabsbrugerne et
indblik i virksomhedens evne til at generere og anvende likvide midler i
løbet af regnskabsåret.


Præsentation i pengestrømsopgørelsen

I pengestrømsopgørelsen præsenteres den samlede likviditetsvirkning
opdelt i tre hovedkategorier: driftsaktivitet, investeringsaktivitet og
finansieringsaktivitet. Denne opdeling giver brugerne af årsregnskabet et klart overblik over, hvordan virksomhedens likviditet er blevet påvirket af forskellige aktiviteter i løbet af regnskabsperioden.

Præsentationen af den samlede likviditetsvirkning i
pengestrømsopgørelsen afhænger af virksomhedens regnskabsklasse.
Større virksomheder i regnskabsklasse C og D er forpligtet til at udarbejde
en pengestrømsopgørelse som en del af deres årsregnskab, mens mindre
virksomheder i regnskabsklasse B kan vælge at udarbejde en
pengestrømsopgørelse frivilligt.

Regnskabsklasse

Krav til pengestrømsopgørelse

B

Frivillig

C

Obligatorisk

D

Obligatorisk


Uanset om pengestrømsopgørelsen er obligatorisk eller frivillig, er det
vigtigt, at den udarbejdes i overensstemmelse med gældende
regnskabsstandarder og lovgivning.

 
Udover selve pengestrømsopgørelsen kan virksomheder også vælge at
inkludere supplerende oplysninger i noterne til årsregnskabet. Disse noter
kan give yderligere indsigt i den samlede likviditetsvirkning og forklare
eventuelle væsentlige ændringer eller usædvanlige forhold, der har
påvirket virksomhedens likviditet i løbet af regnskabsåret.
 

Ved at præsentere den samlede likviditetsvirkning på en gennemskuelig og
forståelig måde i årsregnskabet, kan virksomheder demonstrere deres
finansielle sundhed og styrke over for interessenter som investorer,
kreditorer og samarbejdspartnere.

 

Anvendelse af samlet likviditetsvirkning i praksis

For bogholdere er det afgørende at kunne anvende samlet
likviditetsvirkning i deres daglige arbejde. En effektiv likviditetsrapportering
er nøglen til at holde ledelsen opdateret om virksomhedens finansielle
situation. Ved at følge bogholderi best practices og implementere robuste
systemer kan bogholdere sikre, at likviditetsrapporteringen er præcis,
rettidig og informativ.
 
En af de vigtigste opgaver for bogholdere er at analysere samlet
likviditetsvirkning og kommunikere resultaterne til ledelsen. Dette
indebærer at identificere trends, afvigelser og potentielle risici, samt at
foreslå tiltag til at optimere virksomhedens likviditet. Ved at påtage sig en
proaktiv controllerrolle kan bogholdere bidrage til at træffe informerede
beslutninger og sikre virksomhedens finansielle sundhed.
 
Her er nogle praktiske råd til, hvordan bogholdere kan anvende samlet
likviditetsvirkning i deres arbejde:
Etabler en struktureret proces for likviditetsrapportering, herunder
fastsættelse af rapporteringsfrekvens og format.
Anvend standardiserede skabeloner og værktøjer til at sikre
ensartethed og effektivitet i rapporteringen.
Automatiser dataindsamling og -behandling, hvor det er muligt, for at
minimere risikoen for fejl og frigøre tid til analyse.
Præsenter resultaterne på en klar og visuel måde, f.eks. ved hjælp af
grafer og tabeller, for at lette forståelsen for ikke-finansielle
interessenter.
Vær proaktiv i kommunikationen med ledelsen, og tilbyd indsigtsfulde
anbefalinger baseret på likviditetsanalysen.
Ud over rapportering og analyse bør bogholdere også fokusere på at
implementere best practices inden for likviditetsstyring. Dette kan omfatte:
Udvikling og vedligeholdelse af likviditetsbudgetter og -prognoser.
Optimering af working capital gennem effektiv styring af debitorer,
kreditorer og lagre.
Identifikation og vurdering af likviditetsrisici samt implementering af
passende afbødende foranstaltninger.
Løbende overvågning og benchmarking af nøgletal relateret til
likviditet, såsom likviditetsgrad og cash conversion cycle.
 
Ved at anvende samlet likviditetsvirkning i praksis og følge best practices
inden for likviditetsstyring kan bogholdere ikke blot styrke virksomhedens
finansielle position, men også øge deres egen værdi som strategiske
partnere for ledelsen.