Den nye bogføringslov

Denne artikels formål er at give en oversigt over den nye bogføringslov og dens betydning.
Den nye bogføringslov, som trådte i kraft den 1. juli 2022, indeholder en række ændringer og krav, der har til formål at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og sikkerheden i bogføringsprocessen. Denne artikel vil gennemgå baggrunden for loven, vigtigste ændringer, hvem der er omfattet, og hvordan det påvirker bogholdere og deres arbejde.

Baggrund for Lovændringen

Den nye bogføringslov blev indført for at imødekomme udfordringerne ved den gamle bogføringslov, som ikke var tilstrækkelig til at håndtere den stigende digitalisering og kompleksitet i bogføringsprocessen. Tidligere var der manglende klarhed omkring kravene til digital bogføring og opbevaring af bilag, hvilket førte til fejl og manglende overholdelse af reglerne. Den nye lov sigter mod at skabe en mere ensartet og effektiv bogføringspraksis, der kan styrke virksomhedernes økonomiske styring og kontrol.

Hovedændringer i den nye bogføringslov

Den nye bogføringslov indeholder flere vigtige ændringer, herunder:
– Digitalisering af arbejdsgange: Alle arbejdsgange skal digitaliseres, og fysiske bilag skal erstattes med digitale bilag.
– Krav om digital bogføring: Virksomheder skal registrere transaktioner og opbevare bilag i et digitalt bogføringssystem.
– Øget revision for større virksomheder: Virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende år skal have revisionspligt.
– Forlængelse af indberetningsfristen for årsrapporten: Fristen for indlevering af årsrapporter udskydes permanent én måned.
Hvis der er noget du er i tvivl om eller ønsker at undersøge yderligere, kan du læse bogføringsloven her.

Hvem er omfattet af den nye lov?

Den nye bogføringslov gælder for alle personligt ejede virksomheder med en omsætning over 300.000 kr. to år i træk og alle regnskabspligtige virksomheder (selskaber). Der kan dog være undtagelser og specifikke regler for forskellige typer af virksomheder, så det er vigtigt at undersøge, hvordan loven gælder for din specifikke situation.

Nye pligter og ansvar for bogholdere

Den nye bogføringslov medfører en række nye pligter og ansvar for bogholdere, herunder:
– At sikre, at alle transaktioner registreres og bilag opbevares i et digitalt bogføringssystem.
– At oplyse om hvilket bogføringssystem virksomheden anvender ved indsendelse af årsrapport.
– At overholde de nye krav til dokumentation og registrering.
– At være opmærksom på oplysningspligt og rapporteringskrav.

Konsekvenser ved manglende overholdelse

Manglende overholdelse af den nye bogføringslov kan medføre bøder og sanktioner, herunder bøder på op til 1,5 mio. kr. For at undgå sanktioner er det vigtigt, at virksomheder og bogholdere er opmærksomme på de nye krav og sørger for at overholde dem.

Fordele ved den nye bogføringslov

Den nye bogføringslov har flere fordele, herunder:
– Effektivisering af arbejdsprocesser: Digitaliseringen af arbejdsgange og kravet om digital bogføring kan føre til mere effektive og strømlinede processer.
– Større gennemsigtighed og kontrol: Den øgede digitalisering og dokumentation gør det lettere at spore og kontrollere transaktioner og regnskaber.
– Forbedret datasikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger: Den nye lov indeholder krav om overholdelse af GDPR og ISO-standarder, hvilket kan bidrage til at beskytte persondata og sikre datasikkerheden.

Udfordringer og overvejelser for bogholdere

Den nye bogføringslov medfører også udfordringer og overvejelser for bogholdere, herunder:

– Tilpasning til nye digitale systemer: Bogholdere skal lære at arbejde med nye digitale bogføringssystemer og værktøjer.
– Uddannelse og opdatering af færdigheder: Bogholdere skal holde sig opdateret om de nye krav og regler og løbende efteruddanne sig.
– Samarbejde med revisorer og ledelse: Bogholdere skal arbejde tæt sammen med revisorer og ledelse for at sikre overholdelse af den nye lov og effektiv implementering af de nye krav.