Søg
Close this search box.

Certificering af regnskabskonsulenter
– vejen frem for branchen og samfundet som helhed


Alle i Danmark kan udføre regnskabsopgaver for virksomheder – uagtet uddannelse og faglige kompetencer. Både virksomheder og offentlige instanser har svært ved at vurdere kvaliteten af det udførte arbejde og om lovgivningen overholdes.

Det kan have store konsekvenser – og derfor har Cereda udviklet en branchestandard og en certificering.

Tid til kvalitet

Med standarden og certificeringen ønsker Cereda at højne kvaliteten indenfor regnskabsbranchen til gavn for alle interessenter. 

Det er tid til at skabe merværdi, ved:

Certificeringen er udviklet med inspiration fra vores nordiske søsterorganisationer, der har stor succes med deres certificeringsordninger. Den tager også udgangspunkt i nordiske principper for regnskabsydelser.

Fordele ved at blive certificeret

For regnskabskonsulenter er de primære incitamenter at øge tilliden til deres kompetencer, tiltrække og fastholde kunder, fremtidssikre virksomheden, skaffe flere interessante opgaver  – og ultimativt at øge deres indtægter.

Certificeringen giver dem en konkurrencemæssig fordel i forhold til ikke-certificerede konsulenter.

Med certificeringen vil regnskabskonsulenter:

Styrk tilliden til din virksomhed – bliv branchecertificeret med Cereda

Hvordan du får certificeringen

Der er to trin i certificeringen:

  1. Et heldagskursus i Ceredas branchestandard, REKA, der fokuserer på adfærd og processer.

  2. En online eksamen med multiple choice og case-baserede spørgsmål indenfor regnskab. Den indeholder en blanding mellem teori og praktiske problemstillinger.

Alle kan tage certificeringen, der skal fornyes hvert andet år.

Certificeringsforløbet

FAQ

Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores sekretariat.

Hvorfor er branchestandarden målrettet regnskabskonsulenter?

Branchestandarden hedder ”REKA – Branchestandard for regnskabskonsulentens adfærd og processer”, men den er målrettet alle regnskabsfolk – bogholdere, regnskabskonsulenter, ikke-godkendte revisorer og interne administrative medarbejdere i virksomheder.

Hvad er indholdet af REKA-kurset?

Kurset tager udgangspunkt i “REKA – Branchestandard for regnskabskonsulentens adfærd og processer”. Vi gennemgår dens opbygning og måden, hvorpå du arbejder med den – og forklarer nye begreber og krav, som standarden sætter. Herefter vil fokus være på at få nogle gode drøftelser omkring etik og moral. Det sker på baggrund af to praktiske cases, hvor den ene går ud på at onboarde en ny kunde i sin regnskabsvirksomhed ved brug af standarden. 

Der vil ikke blive givet en minutiøs gennemgang af branchestandarden. Det er derfor et krav, at alle deltagere har læst den grundigt og er godt bekendt med dens indhold. Standarden udsendes 4 uger før kurset afholdes.

Hvad er prisen på certificeringen?

For Cereda-medlemmer koster REKA-kurset 4.000 kr. Det inkluderer et omfattende kursusmateriale med Ceredas branchestandard. Selve certificeringen (eksamenen) koster 3.000 kr. 

Prisen for ikke-medlemmer er 7.000 kr. for REKA-kurset og 5.000 for certificeringen.

Priserne er eksklusive moms. 

Hvornår og hvordan kommer den digitale eksamen til at foregå?

Tre måneder efter fuldførelsen af REKA-kurset vil det være muligt at deltage i den online-eksamen. Der er afsat en time til besvarelse af multiple choice-spørgsmål og hverdagscases. Valget af spørgsmål og cases for den enkelte kursist afgøres af en tilfældighedsgenerator.

Hvorfor skal der gå tre måneder før online-eksamenen kan tages?

Tre-måneders perioden er indført for at give tilstrækkelig tid til at implementere processer og kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med Ceredas branchestandard.

Tidsrammen gælder kun for den første person, der certificerer sig fra det samme firma, da processer og kontrolforanstaltninger herefter forventes at være på plads.    

Hvordan vurderes svarene i den online-eksamen?

Det er enkelt at evaluere resultatet af multiple choice-spørgsmålene, da besvarelserne enten er korrekte eller forkerte. Anderledes er det med de to hverdagscases, som vil blive bedømt af en uafhængig ekstern samarbejdspartner.

Hvad sker der, hvis jeg ikke består?

Det er muligt at tage eksamenen om for et gebyr på 3.000 kr. REKA-kurset skal ikke tages om.

Kræver det noget at beholde certificeringen?

Der sker løbende en masse indenfor vores fag, så alle skal re-certificeres hvert andet år. Prisen for hver certificering er 3.000 kr.

Gør I certificerede opmærksom på, når de skal re-certificeres?

Ja, der vil blive sendt en e-mail om re-certificeringen i god tid inden udløb.

Er der et logo/varemærke, jeg kan bruge i min markedsføring?

Ja, du vil få mulighed for at bruge et logo på fx din webside. Logoet må kun anvendes, hvis du har en gyldig certificering og skal således fjernes, hvis certificeringen udløber.

Bliver certificeringen vist på min Cereda-profil?

Ja, hvis et Cereda-medlem er certificeret, vil det blive vist på medlemmets profil under ”Find fagspecialist” på cereda.dk.  

Skal jeg som Cereda-medlem fortsat tage 15 uddannelsestimer, når jeg har en certificering?

Ja, Ceredas regler for efteruddannelse er uændrede.

Selvstændig indenfor regnskabsbranchen?

Bliv medlem af Cereda og få masser af gode medlemsfordele